Fedme

Fedme er og bliver et af de mest almindelige problemer vi mennesker døjer med. Det er både mænd, kvinder og børn der lider af overvægt eller direkte fedme. Der findes et hav af forskellige grunde til at fedme opstår – det kan være genetisk anlæg, der gør sig gældende, ikke nok motion i dagligdagen eller, som det antydes på det kraftigste i alle medier, at vi tilbydes flere og flere forskellige former for hurtige kulhydrater og fedt kød, altså en masse kalorier, i fastfood verdenen.
Fedme er ikke kun skadeligt for kroppen rent fysisk, men de fleste påvirkes også psykisk i en sådan grad, at privathospitaler tilbyder operationer til folk, der simpelthen er blevet så enorme, at de er i direkte livsfare. Følgesygdomme på grund af fedme kan være en 3 gange større risiko for type 2 diabetes (sukkersyge), galdevejskompliktioner, lunge- og åndedrætslidelser samt åreforkaltninger. Desuden menes det, at risikoen for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme øges.
Man kan ud fra BMI-tallet (body mass index) se om ens vægt harmonerer med ens højde. Dette gøres ved hjælp af formlen: BMI = vægt i kg / (højde i meter x højde i meter). Er tallet under 24,9 er man normal vægtig, er tallet mellem 25 og 29,9 er man overvægtig, men er tallet over 30 er man direkte fed, og skal til at overveje sine muligheder for at smide de overflødige kilo.
På et privathospital tilbydes der hjælp til fede eller overvægtige mennesker, ved at man introduceres for en diætist, der i en kortere eller længere periode underviser i kostomlægning, læsning af varedeklarationer, motionsformer og lignende. Der tilbydes operationer til folk der har tabt sig, og som gerne vil af med overskydende hud, der ikke forsvinder ved træning.
|